Som virksomhedsejer skal man afgøre, om man ønsker at eje eller leje sine kontorlokaler, og det samme gør sig gældende for lagerlokaler. Langt hen ad vejen er det smarteste at leje sig ind, og grundene til dette kigger vi nærmere på her.
Du har frihed til at flytte
Det kan være svært at vide, hvor meget lagerplads man reelt set har brug for eller får brug for, for i de fleste virksomheder er der en forhåbning om, at man vækster senere hen. Vil du have mulighed for nemt at kunne udvide din virksomhed eller dit sortiment, er det derfor en god idé at leje lagerlokaler, for på den måde er det nemt at flytte, hvis der opstår nogle nye eller andre behov i virksomheden. Som udgangspunkt er det nemlig altid både nemmere, billigere og mere overskueligt at have ét lejemål fremfor flere, og derfor er lappeløsningen med at have flere lagerlokaler sjældent den mest fordelagtige.
Du har ikke ansvar for bygningen
Ved at leje fremfor at eje er du desuden fri for at skulle reparere på lokalerne, hvis der er noget, der går i stykker. Ejer man sine lagerlokaler, skal man selv stå for vedligeholdelse og eventuelle reparationer, og det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse. Ved at leje er du imidlertid fri for disse uforudsete udgifter, og du kan blot kontakte din udlejer, hvis der er noget i vejen med lejemålet. Det betyder desuden, at du ikke behøver at bruge din sparsomme tid på at finde ud af, hvordan problemet bliver løst, og dermed kan du fokusere al din tid på virksomheden.
Kapital er bedre givet ud andre steder
Sidst, men ikke mindst, er det ofte smartere at bruge et eventuelt overskud på andet end fast ejendom. Kapital kan nemlig eksempelvis bruges på at udvide eller udvikle virksomheden, og det kan give et større overskud i det lange løb. Desuden kan et eventuelt overskud investeres i andre ting, som giver et bedre og hurtigere afkast, end fast ejendom gør. Det kan altså som regel ikke betale sig at købe lagerlokaler, og derfor er det bedre at leje.